Pædagogisk læreplan
Trekløverens pædagogiske læreplan
Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over¬vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.
Trekløverens pædagogiske læreplan
Trekløveren er en aldersintegreret institution beliggende i et område med socialt bolig-byggeri og villaveje på Søndermarken i Vejle, tæt på skov og by og med gode udearealer.
Trekløveren er en fusion af 3 tidligere institutioner, som blev slået sammen i 2015. En kommunal vuggestue, en kommunal børnehave og privat børnehave, som havde til huse i boligblokkene. Vuggestueafdelingen blev med en ny tilbygning bygget sammen med børnehaveafdelingen.
Vi er et samlet hus med 8 grupper, som er fordelt således: Tre vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.
Vi arbejder kontinuerligt på at vedligeholde vores pædagogiske og kulturelle ”røde tråd”, så det er synligt for alle brugere af huset, og vi prioriterer derfor blandt andet fællesskabet højt. På tværs af huset, i hverdagen og i hele åbningstiden.
Trekløveren består af vuggestuegrupperne; Myrerne, Brumbasserne og Sneglene samt børnehavegrupperne; Billerne, Larverne, Bænkebiderne, Mariehønsene og Sommerfuglene.
I 2024 er vi normeret til 36 vuggestuebørn og 94 børnehavebørn.
De fleste af børnene starter i førskole på distriktskolen Søndermarksskolen i august må-ned. Vi har et gensidigt og højt prioriteret samarbejde med skolens indskolingspersonale og følger i dette en lang række fastlagte aftaler, som indeholder både fysiske og relationelle møder mellem kommende skolebørn og deres kommende ”voksne” og møder mellem fagprofessionelle med blik for pædagogiske sammenhængstemaer.
Trekløveren skal først og fremmest være et godt og trygt sted at være for både børn, forældre og medarbejdere.
Vi har særlig fokus på fællesskaber, sprog og på at skabe gode og udviklende legemiljøer for børnene og på aktiviteter, som kan være med til at styrke børnenes udvikling gennem legen.
Vi prioriterer samarbejdet med forældrene højt og vægter åbenhed og tillid. Bl.a. gennem daglig dialog og mulighed for samtaler ved behov ud over samtaler som afholdes i forbindelse med opstart, 3 måneders samtale efter start og ved overgange.
Vi har en stor og meget aktiv forældrebestyrelse, som støtter op omkring arbejdet i Treklø-veren. Ligeledes bakker forældregruppen flot op omkring de fælles forældrearrangementer vi har i institutionen.
Trekløveren har forældre og børn fra flere forskellige kulturelle baggrunde og talte sprog. På trods af at hovedparten af vores familier er etnisk danske, så vil man en typisk tirsdag morgen hos os også kunne høre familier i aflevering, der taler tysk, engelsk, norsk, persisk, spansk, tyrkisk eller ukrainsk.
Vi opsøger og dyrker derfor det kulturelle fællesskab, og ser det som en naturlighed, at vi alle kan blive klogere på hinandens forskelligheder og baggrunde. Vi anvender ofte tolke til arrangementer og arbejder målrettet på at gøre vores kommunikation konkret og enkel.
Vores overordnede værdier er:
• Tryghed- udvikling
• Fællesskab
• Mangfoldighed
Når barnet er trygt, kan det udvikle sig og trives, og derfor har vi konstant fokus på skabe nære, trygge relationer og god trivsel for børnene. Det er os som institution, der skaber fundamentet for at børnene føler sig trygge i Trekløveren.
Det gør vi blandt andet ved at vægte en god modtagelse af både børn og forældre. Vi tilstræber, at møde barnet i deres udvikling. Vi har fokus på trivsel og anerkender barnets følelser. Vi viser omsorg og er opmærk-somme på, om barnet danner relationer. Vi vægter gennem dette, at gøre børnenes hverdag overskuelig ved at skabe genkendelige og trygge rammer.
Vi vægter fællesskabet højt og lægger vægt på, at børnene er en del af et socialt fællesskab, hvor de sociale kompetencer udvikles.
Vi ønsker, at Trekløveren skal være en rummelig institution, hvor der er plads til og respekt for det enkelte barn. Hvert barn skal opleve at have en plads i fællesskabet.
Både i legen og i de voksenstyrede aktiviteter udfordres børnene til at samarbejde med hinanden og at udvise empati.
Vi har fællesskaber børnene iblandt på gruppen, på tværs af grupperne, i vuggestuen, i børnehaven ved fællessamlinger – og også på tværs af huset.
Alle pædagogiske medarbejdere i dagtilbud arbejder ud fra det samme faglige grundlag - Den styrkede pædagogiske læreplan og har derigennem et fagligt og fælles ståsted i arbejdet med at udvikle dynamiske og kvalificerede læringsmiljøer for børn.
Den styrkede læreplan er et retningsgivende styringsdokument for hele vores pædagogiske kerneopgave og danner grundlaget for vores lokale beskrivelse af Trekløverens eget pædagogiske grundlag.
Det er dette pædagogiske grundlag, du lige nu er i færd med at læse:
Trekløverens pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed vi arbejder omkring og med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
”De centrale elementer" tager udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan:
- Børnesyn
Det, at være barn, har værdi i sig selv. - Dannelse og børneperspektiv
Børn på 0 – 6 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. - Leg
Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. - Læring
Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. - Børnefællesskaber Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
- Pædagogisk læringsmiljø
Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. - Forældresamarbejde
Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. - Børn i udsatte positioner
Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter. - Sammenhæng til børnehaveklassen
Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.
”Loven" fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”
”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15
Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?
I Trekløveren arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn har værdi i sig selv og er født kompetente.
Vi møder barnet der, hvor det er og er nysgerrige på barnet og dets familie for derigennem at få den største forståelse af barnet.
Vi anerkender og respekterer barnets for-skellige behov og forudsætninger.
I vores praksis lægger vi vægt på, at barnet lærer igennem leg og vores hensigt er at følge børnenes spor, således barnet er medbestemmende i sin hverdag. Personalet møder barnet i dets nærmeste NUZO med nærvær og omsorg. Via den vej kan vi skabe et trygt og tillidsfuldt miljø, der er udviklende for barnet.
Dannelse, børneperspektiv og børnefællesskab :
I Trekløveren ser vi dannelse som en proces, der sker gennem relationer i alle dagens forskellige børne- og voksne fællesskaber.
Vi har tilrettelagt hverdagen således, at vi arbejder med et overordnet bredt tema/emne i hele huset, og vores hensigt er at arbejde mere med at følge børnenes spor, således børnene er medbestemmende på indholdet i deres hverdag.
Alle børn skal høres og anerkendes.
Vi er en institution med mange forskellige nationaliteter og vores børnegrupper er sammensat med mange forskellige kulturer. Vi lægger derfor vægt på plads til mangfoldigheden i børnegruppen, og alle børn skal høres og anerkendes.
Vi er en stueopdelt institution men arbejder i det daglige i mindre grupper, hvori der ses på børnenes egne ønsker for at dyrke venskaber og pædagogens sikring af, at alle indgår i et fællesskab.
Vi har derudover en værdi i huset, der hedder fællesskab og arbejder i ugens løb på forskellige måder med fællesskabet, både på tværs af de 8 grupper, børnekonstellationer, på legepladsen og i egen gruppe.
Pædagogen skal være den guidende voksen, der både kan gå forrest, ved siden af og bagved i både de tilrettelagte pædagogiske fællesskaber og børnenes egne fællesskaber. Det er vores ansvar at sikre, at alle er i et fællesskab, og vi tilbyder lege- og læringsmiljøer der opfordrer til leg på tværs af alder, køn og gruppe
Leg og læring:
I Trekløveren anerkender vi legen som en stor del af børnenes tid i daginstitu-tionen. Legen har en værdi i sig selv og er grundlæggende for børnenes sociale og personlige udvikling.
Vi står ved at legen bl.a. fremmer fantasi, nys-gerrighed, de sociale kompetencer og sproget.
Pædagogerne skal være opmærksomme på at være rollemodeller, at kunne deltage i legen og kunne trække sig, når børnene selv er klar til at lege alene. Pædagogen skal være klar til at kunne bidrage med ideer til videreudvikling af legen, når den er ved at gå i stå
Vi er særlig optaget af de 4 legestemninger og vores hensigt er at arbejde henimod at skabe mulighed for, at børnene oplever alle 4 legestemninger i Trekløveren
Det er igennem leg børnenes læring udvikles.
Læring sker hver dag og over hele dagen. Børn lærer bedst, når de voksne er engagerede og deltager både i de planlagte voksenstyrede aktiviteter, børnenes frie leg og de rutinemæssige gøremål.
Pædagogen vil være opmærksom på, at børnene lærer forskelligt. Pædagogen inddeler børnene i mindre grupper og tilpasser de pædagogiske aktiviteter efter børnegruppen, det enkelte barn eller efter barnets nærmeste NUZO.
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?
0 – 3 årige:
- Vi vil skabe læringsmiljøer som understøtter børnenes muligheder for sproglig udvikling
Hvordan:
Vi er sproglige rollemodeller for børnene, hvor vi skaber dialog og skiftes til at være i en tale eller lytteposi-tion - Vi hjælper børnenes sproglige udvikling ved at sætte ord på alt handling.
- Vi har en aktivitet – bl.a. Babybeats som fremmer den før sproglige udvikling
- Vi laver aktiviteter som understøtter sproglig udvikling ved at læse bøger, synge, lege, have samlinger og har samtaler med børnene.
Vi vil give alle børn erfaring med forskellige former af kommunikation.
Hvordan:
- Vi kommunikerer med børnene via dialog, tegn til tale, verbal og nonverbal og sang med fagter.
- Børn udvikler deres kommunikation igennem leg og derved har alle børn muligheder for at deltage verbalt eller nonverbalt.
3 – 6 årige:
- Vi vil give alle børn lige vilkår for sproglig udvikling
Hvordan: - Vi skal afstemme børnenes NUZO ved at efterleve børnenes konkrete behov for sproglig udvikling.
- Vi laver planlagte og spontane aktiviteter, hvor vi er opmærksomme på børnenes læringsmuligheder.
- Vi laver aktiviteter, hvor vi introducerer børnene til det før skriftlige, symbol og billedsprog
Vi vil være opmærksomme på vores opgaver som sproglige rollemodeller.
Hvordan:
- Vi anvender sproget i alle hverdagens aktiviteter både de planlagte og de upåagtede.
- Vi sætter ord på al handling - eks frugten, vi spiser, legen, vi leger og tøjet, vi tager på.
- Vi bruger piktogrammer i vores samlinger
- Vi er opmærksomme på nonverbal kommunikation
- Vi er opmærksomme på den daglige dialog med 5 turtagninger mellem børn/voksen
- Vores pædagogiske overvejelser fører til kvalitet i samtalen med børnene
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem-melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?
- Vi vil i Trekløveren skabe læringsmiljøer, som understøtter børnenes muligheder for at udforske og eksperimentere med forskellige måder at bruge kroppen på
Det vil vi ved at: - Vi har fokus på bevægelsesglæde, kreativitet og leg både for store og små.
- Vi understøtter det enkelte barn og skaber fleksible, inkluderende læringsmiljøer.
- Vi er nysgerrige og følger børnenes bevægelsesinitiativer, så børnene oplever selv- og medbestemmelse som en del af deres dannelsesproces.
- Vi inddrager forældrene via dialog i forhold til at give børnene gode betingelser for bevægelse fx ved at dele pædagogiske overvejelser ifht. risikoorienteret leg samt det at udfordre og følge børnenes bevægelsesmæssige interesser.
- Vi har fokus på at skabe aktiviteter, der inviterer til bevægelse både inde og ude, hvor vi vil skabe rum til både stille og vilde aktiviteter.
- Vi forsøger at skabe legepladser, så de passer til målgruppen og sikrer, at vi kan tilbyde aktiviteter inden for nærmeste udvikling.
Legepladserne skal indbyde til, at børnene bruger kroppen og sanserne både i rolige aktiviteter, men også i bevægelses aktiviteter, hvor børnene får pulsen op. - Vi skaber læringsmiljøer, der understøtter stimuleringen af de tre motoriske sanser (taktile, vestibulære sans og muskel-led-sansen) i samarbejde med de øvrige sanser (lugte-, syn-, smags- og høresansen).
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger natur-fænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om år-sag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Vi vil i Trekløveren skabe læringsmiljøer, som understøtter børnenes naturoplevelser i barndommen med både følelsesmæssige, kropslige, sociale og kognitive dimensioner.
Det vil vi ved at: - Vi bruger naturen som et læringsmiljø, hvor børene kan eksperimentere og gøre sig erfaringer med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.
- Vi vil skabe læring og inddrage børnene ved at stille åbne og nysgerrige spørgsmål.
- Vi vil lytte og følge børnenes initiativer, hvor vi lytte til børnenes undren og hjælpe med at skabe forståelse og viden om naturen.
- Vi vil opmuntre børnene til at foretage egne undersøgelser i naturen, hvor vi støtter og guider børnene i at turde at øve sig igen og igen for derved at opbygge grundlæggende tillid til egne ideer og evner, på trods af modstand.
- Vi har arbejdet med de fire elementer; jord, vand, ild og luft, hvor vi har eksperimenteret og lært om elementerne.
- Vi arbejder med årstiderne, hvor vi er ude i alt slags vejr og har fokus på natur- og vejrfænomener.
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer
Vi vil i Trekløveren skabe læringsmiljøer som understøtter børnenes kulturelle værdier.
Det vil vi ved at:
- Vi skaber læringsmiljøer med fokus på kultur, hvor børnene kan møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.
- Vi vil aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur.
- Vi vil skabe læringsmiljøer, der understøtter børnene i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk.
- Vi vil skabe læringsmiljøer, der sikrer, at alle børn får erfaringer, der kan forankre værdier og som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuldt, demokratisk og respektfuld måde.
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51
Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.
Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?
Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?
I Trekløveren opbygger vi en evalueringskultur ved at have fokus på at evaluering er en faglig naturlig del af alle pædagogiske arbejdsprocesser.
Det kommer til udtryk ved, at vi er fagligt nysgerrige og opmærksomme på kvaliteten i den pædagogiske praksis i de mange delprocesser, der opstår fra det første barn ankommer kl. 06.20 til det sidste barn hentes kl. 16.45.
Som evalueringsmetode anvender vi SMTTE-modellen, da den danner et godt grundlag for at få overblik over hele lærings- og udviklingsprocessen.
Den holder os fagligt på sporet og sikrer at retningen i den målstyrede pædagogik holdes.
SMTTE-modellen indebærer blandt andet, at vi ikke venter med at evaluere som den sidste del af arbejdsprocessen, men at vi ved at beskrive målet først, hurtigere kan evaluere, om vi er på rette vej.
Evalueringsarbejdet er en del af alle øvrige elementer i SMTTE, og den hjælper os med at tilpasse ud-viklingsmål til barnets ZNU.
SMTTE-modellen kan desuden bistå os i at identificere i hvor høj en grad, vi nået de ønskede mål samt belyse, hvordan arbejdsprocesserne er forløbet – har vi lagt de rigtige spor ud i arbejdet, været nysgerrige på de rigtige tidspunkter eller inddraget nye perspektiver nok?
De pædagogiske tiltag og evalueringsprocessen lægger efterfølgende på til justering af eksisterende og eventuelt tillæg af nye pædagogiske mål i det fremadrettede arbejde.
Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?
Ledelsen i Trekløveren har ansvaret for at den pædagogiske læreplan evalueres.
Vi evaluerer årligt vores pædagogiske grundlag – i lyset af ny viden og det lovmæssige grundlag for dagtilbud og justerer således, at den fortsat er et dynamisk og operativt redskab, der er understøttende for personalets faglighed og faglige trivsel, er kvalificerende for lege- og læringsmiljøerne og dermed børnene trivsel og udvikling.
Denne evaluering foregår sammen med en udviklingsgruppe af 2 – 4 medarbejdere og den pædagogiske leder.
Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan
Til at understøtte og inspirere jeres videre arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan er der udviklet en række øvrige materialer. Alle inspirationsmaterialer – nuværende og kommende – kan findes på www.emu.dk/dagtilbud
- Redskab til selvevaluering er en ramme til systematisk at analysere jeres praksis inden for centrale områder i den styrkede pædagogiske læreplan.
- Redskab til forankringsproces indeholder fem tilgange til, hvordan I kan arbejde med forandring og forankring af et stærkt pædagogisk læringsmiljø.
- Film introducerer indholdet i og illustrerer hovedpointer fra publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan.
- Forskellige tematiske materialer dykker ned i viden om et tema og giver inspiration til dialog og handling. Her er bl.a. materialer om evaluerende pædagogisk praksis, som understøtter en systematisk tilgang til det at evaluere.
Der offentliggøres løbende nye temaer.
